FAMILIEEJET I 7 GENERATIONER

Godset var indtil 1769 en del af Højemøn, der var ejet af kronen. Ved en aktion blev Møn inddelt i 5 godser; Fanefjord, Marienborg, Nordfeld, Klintholm og Sønderskov samt to mindre hovedgårde: Liselund og Ålebækgård. Disse nye hovedgårde fik udlagt deres jord på bøndernes tidligere overdrev samt på udvalgte landsbymarker. Desuden dannedes to godser, som bønderne selv købte og drev i fællesskab.

Tidligere historie om Klintholm kan spores tilbage til en større gård i Mandemarke kaldet Pølsegården. Det må påregnes at være den første større gård på Højemøn. Dens nøjagtige beliggenhed er ikke sikker og der er heller ikke fundet rester hverken af den eller en anden stor gård kaldet Holgersgård, som omkring 1750 var den største gård og menes at have været beligende lige nord for Mandemarke og dens marker er beliggende lige vest for Mandemarke by og har stadig navnet Holgersmarken.

Som sagt var hele Møn krongods lige indtil 1769, hvor Møn blev delt op i 3 mindre godser samt hovedgårde og solgt. Tre af godserne blev solgt som selvstændige ejendomme nemlig Marienborg, Nordfeld samt Klintholm, Fanefjord og Elmelunde blev solgt til gårdejerne i området. – Klintholm blev første gang solgt til Tersling fra Vennerslund, men denne handel gik tilbage inden for få år og blev i stedet solgt til Købmand Staal fra Stubbekøbing i 1774. Det var Staal, der byggede selve godset op helt fra grunden. Så vidt man kan se af kort, har der ikke ligget noget før Klintholm blev bygget, dette ses også af, at de første aftaler om at bygge på Klintholm blev underskrevet på Holgersgård og først senere blev aftaler underskrevet på selve Klintholm. De første bygninger blev opført mellem 1778 og 80. Den første bygning, der blev bygget var et mejeri samt en staldlænge på 48 * 13 m bygget med bindingsværk samt med stråtag.  Navnet Klintholm opstår først mellem 1776 og 78, da det før den tid blev kaldt Klintegodset. Købmand Staal havde kun fornøjelse af Klintholm i ca. 10 år. Han døde juli 1797. Klintholm blev nu solgt af enken til Jacob Brønnum Scavenius d. 7. Juni 1798.

Jacob Scavenius var meget driftig. Han havde allerede i 1793 købt Gjorslev gods. I forsættelse af købet af Klintholm købte han flere ejendomme til således, at Klintholm Gods havde en størrelse på ca. 3.000 ha. Han købte også flere kirker. I august 1819 brændte alle bygningerne. De blev dog hurtigt genopført med den samme placering, som de gamle bygninger. Derudover blev der fra 1820 nyopført flere funktionærboliger, et teglværk samt kalkbrænderi. Alle generationer har drevet Klintholm Gods med stor dygtighed sammen med forvaltere og engegeret medarbejdere. Af korrespondance fra især gennem en meget detaljeret korrespondance fra godsforvalter Løve, får man et fint indtryk af dagligdagen i driften af Klintholm.

Den første ejer, der havde fast bolig på Klintholm var Carl Sophus Scavenius. De 2 forrige Scaveniusgenerationer på Klintholm Ejede også Gjorslev og palæ i København, men i midten af 1800 tallet blev Klintholm Gods og Gjorslev delt mellem to brødre. Carl Sophus mente, at den gamle hovedbygning var alt for lille til hans famille med 10 børn, hvorfor han byggede den nye hovedbygning. Et andet stort og markant projekt var Klintholm Havn. Dette byggede han for at kunne få en udvikling i gang på Møn samt en mulighed for at kunne afsætte godsets produkter. Disse store investeringer blev finansieret ved salg af fæstegård omkring århundrede skiftet. Efter 19 hundredes tallet begyndelse blev Klintholm drevet meget konservativt indtil 1945, hvor Carl Christian Scavenius overtog godset, han var særdeles driftig og satte mange projekter i gang. De første hereford kreaturer i Danmark blev købt til Klintholm. Inden for turismen blev der gjort flere tiltag, herunder etablering af Camp Møns Klint. Især initiativerne inden for turisme har Klintholm stor glæde af i dag, der således er et vigtigt aktiv, som skaber udvikling og konstant fornyelse.

De største ændringer af godset er dog sket i nyere tid. I 1973 startede en fredningssag af hele godset. Det var en forhandling der tog 12 år. Under disse forhandlinger blev det besluttet at frasælge selve Møns Klint, der altid har hørt under godset. Dette salg blev effektueret i 1980, hvor der blev fra solgt ca. 440 ha fortrinsvis bestående af Klinten med en bræmme af skoven, samt Jydelejet og Høvblege.

Familien Scavenius på Klintholm: 

Klintholm Gods har siden det blev erhvervet i 1798 været ejet af 7 generationer:

Jacob Brønnum S.              1749 – 1820

Lucas Frederik S                 1806 – 1832 (Solgte det til sin bror i 1826 efter 1 års ejerskab )

Peder Brønnum S.              1795 – 1868

Carl Sophus S                     1839 – 1901

Carl Sophus S.                    1872 – 1961

Carl Christian Brønnum S.1915 – 1987

Carl Peter Brønnum S.       1947

Carl Gustav Jacob Br. S     1976

Den nye hovedbygning på Klintholm 1873 - 2000

Nedrevet foråret 2000

Klintholms gamle hovedbygning, der med årene fik betegnelsen Kammerherreboligen, var oprindelig blot tænkt til sommerophold. Den var, som der står et sted, kun beregnet til "at indeholde Aftrædelsesværelser og derfor var den for lille til en større familie, som skulle opholde sig der hele året. Og det blev en større familie, der med Thyra og Carl Sophus Scavenius' indflytning kom til at bo på Klintholm, for familien fik 10 børn i løbet af 17 år. Det var mere end der var plads til i Hetsch' lille hovedbygning, så der krævedes nytænkning.

Der blev sandelig nytænkt, for den nye hovedbygning kom såvel stilistisk som i sit format til at fravige den mere beskedne Kammerherrebolig. Det blev et renaissancehus i såkaldt Rosenborgstil efter tegning af arkitekt August Klein. Den stod færdig i 1875 efter at have været to år under opførelse. Bygningen bærer præg af ikke blot arkitektens, men også af familiens dyrkelse af de historicistiske forudsætninger. Arkitekturens hovedværker var studeret under langvarige ophold i Italien. Også Den Danske Vitruvius var blevet gennemlæst med interesse af August Klein. Til Klintholms hovedbygning har han netop i dette værk kunnet finde inspiration i det oprindelige Jægersborg Slot.

Som elev af Ferdinand Meldahl blev også August Klein interesseret i herregårdsbyggeri. Ikke blot istandsatte og ombyggede han flere hovedbygninger, men han fik også mulighed for at nyopføre adskillige. Blandet de mest vellykkede var Klintholm, der inden for sin genre er velfungerende og harmonisk. Det er en pompøs bygning, som fuldt ud lever op til historicismens krav til et hus i renaissancestil med tårn, fremspringende endefløje, kvistgavl, store vinduer, portal og skulpturelle udsmykninger.

Kleins solide rødstensbygning er rigt udstyret, både udvendig og indvendig. Alle de ydre dekorationer er af dansk kalksten, brudt og hugget ved Fakse. Gennem tårnets hovedindgangsdør, der er hjemført fra Venedig, føres man ind i vestibulen. Det er et overdådigt rum, hvis hvælvinger er dekoreret med et rigt stukarbejde. De fleste af stueetagens rum er udsmykkede med bemalede stuklofter, vægge inddelt i felter og smukke parketgulve. Enkelte af rummene har dog i stedet stukloftet bemalet bjælker. I biblioteket er der tillige rigt udskårne reoler. I spisesalen var væggene oprindelig beklædte med ægte gyldenlædertapet. Alle værelsernes dekorering blev udført af maler Hellesen. Fra husets østvendte havestue vender dørene ud mod en terrasse, hvis trappe fører ned mod haven, der er anlagt i engelsk, landskabelig stil. Samspillet mellem den herskabelige hovedbygning og havens store, gamle træer er fuldt af stemning og hemmelighed.

I hovedbygningens øverste etage lå soveværelserne og gæsteværelserne. Oprindelig var der kun èt badeværelse i Faksemarmor. I kælderen lå køkkenet med tilhørende rum samt domestikværelserne. Fra den nye bygning blev der anlagt en forbindelsesgang til Kammerherreboligen, der fra da af blev brugt af familiens gæster. Senere generationer kom dog til at benytte begge bygninger.

Interiørerne i Kleins hovedbygning blev udstyret med møbler, gardiner og kunsthåndværk i fuld overensstemmelse med bygningens stil. alt ned til mindste flacon blev nyanskaffet til huset. Dette fremgår af de rigtholdige og alenlange regninger, der findes bevaret i Klintholms arkiv. Heller ikke denne gang blev der sparet på udstyret. Blot var smagen endnu mere overdådig end den, der prægede Kammerherreboligen. Med den nye hovedbygning var der i mere end èn forstand blevet højt til loftet på Klintholm.

Allerede i 1940'erne blev der første gang konstateret ægte hussvamp i den nye hovedbygning. Midlerne til bekæmpelse af hussvamp var dengang ikke særlig effektive, og gentagne restaureringer gav hverken noget positivt eller varigt resultat.

Da familien i 1964 flyttede ud af hovedbygningen og over i Kammerherreboligen, fik svampen optimale vækstbetingelser, og spredte sig hurtigt til at omfatte vitale dele af huset. Det blev således i 1975-80 nødvendigt at fjerne træværket i en stor del af kælderen, og i 1983 blev indboet, såvel møbler som malerier, solgt på auktion. I 1988 blev huset besigtiget af  Miljøministeriets Fredningskontor, og det blev konstateret at svampen nu var så fremskredet, at der ikke længere var mulighed for at frede bygningen. I år 2000 rev Peter Scavenius bygningen ned, og Klintholm er tilbage til sin oprindelige bygningsplan, således som Ditlev Staal og senere Peder Scavenius havde udformet den.