Vi glæder os til at byde velkommen i vores gårdbutik i den stemningsfulde gamle hestestald, som ligger i gården på Klintholm Gods for enden af Klintholm Allé.

Åbningstider / Opening hours

Vi holder vinterlukket frem til påske i vores uopvarmede butik bortset fra:

Vores Julemarked d. 7. december og Østmønske Julerute d. 14. og15. december.

Udenfor åbningstid er du mere end velkommen til at kontakte Inger Marie på 22 22 33 78 som med glæde åbner butikken, hvis muligt.

_____________________________________________

Klintholm Gods' gårdbutik er på mange måder et galleri med alt, hvad der lavers på Østmøn. Fra økologisk kaffe og keramik til vores eget kød, som er produceret fra eget Hereford kvæg, der lever af friskt grønt græs og urter, og tilbringer hele deres liv under åben himmel, hvor natur og kvæg har optimale forhold året rundt. Læs mere om vores principper omkring dyrene under “rewild” her på hjemmesiden.

I gårdbutikken præsenterer vi således et nøje udvalg af produkter, som vi kan stå inde for og som vores gæster kan tage med hjem og på den måde forlænge opholdet på Østmøn.

Der er dog også meget andet på hylderne, såsom lokale drikkevarer, kunsthåndværk, gaveideer og meget mere. Vi ønsker at afspejle den kreative foretagsomhed, der findes på hele Møn, og fokuserer derfor meget på lokale varer, men har også udvalgte ting fra en bredere omegn, og fælles for dem alle er:

HÅNDVÆRK, BÆREDYGTIGHED, ANSVARLIGHED, ORIGINALITET OG KVALITET.

Vi bruger mange kræfter på at bruge kødet fra hele dyret, og har derfor normalt et godt udvalg af bl.a. spegepølser, grillpølser, pastrami og snackpølser. Vi har også osso buco, oksesteg, roastbeef, okseklump (fantastisk til pulled beef), indmad og haler. Selvfølgelig kun så længe lager haves og vi håber på kundernes forståelse for udsolgte varer. Når et dyr er slagtet, og knogler og indmad osv. er væk, har man ca. 200 kg rent kød. Ud af de 200 kg. er der f.eks. kun 8 kg højrebsbøffer pr dyr.

Hvis du har spørgsmål eller lignende, er du meget velkommen til at kontakte os på gaardbutik@klintholm.dk.

Kig forbi og lad dig inspirere

RUNDVISNINGER OG NATURSAFARI

Natursafari: Vi elsker alle naturen og derfor elsker vi at tage gæster med ud i det bakkede landskab. Vi starter på Stensgårdsvej og bevæger os ind i de omkringliggende bakker. Vi fortæller kort om områdets geologi, hvorefter fokus ligges på biodiversitet i området, klima samt fortællinger om fx betydningen af ko-savl og det spændende lorteliv der udspiller sig ved ko-kassen. Vi fortæller også om hvilken udvikling, vi arbejder med for området, og hvad der skal til for at opnå vores mål. Der vil være smagsprøver fra gårdbutikken og mulighed for besøg i gårdbutikken på Klintholm Gods efter turen.

Varighed 1,5 time - pris per person 200 kr inkl. moms, minimum 10 personer.

Historisk guidet tur: Klintholm rummer en spændende historie med sjove personligheder igennem tiderne. Fortællingen om Klintholm spejler sig også i de historiske begivenheder som har fundet sted. Vi starter på Klintholm på gårdspladsen foran Gårdbutikken. Vi fortælle om hvordan godset blev oprettet og hvordan slægtens Scavenius endte på Møn og hvad der er sket igennem tiderne optil i dag.

Varighed 1 time - pris per person 150 kr inkl. moms, minimum 10 personer.

Der er rig mulighed for en kombination af de to forskellige ture.

Turene guides af Inger Marie Kirketerp Scavenius, gift med ejer og 7. generation på Klintholm Gods.

Booking eller mere information: ims@klintholm.dk eller 22223378